Du er her:
Catilina
 Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r
2.
​
Første[HIS: mangler all foregående tekst] akt.
(Ved den flaminiske landevej udenfor
Rom. En træbevokset bakke ved vejen.
I baggrunden fremrager stadens højder
og mure. Det er aften.)
(Catilina står oppe på bakken mellem
buskerne, lænet til en træstamme.)
Catilina
.
Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme
i sjælens dyb, – og jeg vil følge den.
Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre,
til noget højere, end dette liv.
En række kun af tøjlesløse glæder –!
Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang.
Jeg sværmer vildt! Kun glemsel er min h{ g }igen.
Det er forbi! Mit liv har intet mål.
(efter et ophold.)
Hvad blev der vel af mine ungdomsdrømme?
Som lette sommerskyer de forsvandt.
Kun nag og skuffelse de lod tilbage; –
hvert modigt håb har skæbnen røvet mig.
(slår sig for panden.) ​
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v
Foragt dig selv! Foragt dig, Catilina!
Du føler ædle kræfter i dit sind; –
og hvad er målet for din hele stræben?
Kun mættelse for sanseligt begær.
(roligere.)
Dog, stundom end, som nu i denne time,
en lønlig længsel ulmer i mit bryst.
Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte,
det rige Roma, – og den uselhed
og det fordærv, hvortil det længst er sunket,
fremtræder klart som solen for mit syn, –
da råber højt en stemme i mit indre:
vågn, Catilina; – vågn, og vord en mand!
(afbrydende.)
Ak, det er gøgleværk og nattens drømme,
og ensomhedens åndefostre kun.
Ved mindste lyd fra virklighedens rige
de flygter ned i sjælens stumme dyb.
(Allebrogernes udsendinger, Ambiorix og
Ollovico, med sine ledsagere, kommer ned-
over landevejen uden at bemærke Catilina.)
Ambiorix
.
Se hist vor rejses mål! Se Romas mure!
Mod himlen står det høje Kapitol.
Ollovico
.
Det Roma er? Italiens herskerinde,
og snart Germanniens, – Galliens og måske .
Ambiorix
.
Desværre, ja; – så tør det engang vorde;
​
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
og skånselløst er Romas herredom;
den undertvungne tynger det til jorden.
Nu får vi se, hvad lod vort folk kan vente:
om her er værn mod krænkelserne hjemme,
og fred og ret for Allebrogers land.
Ollovico
.
Det vil os skænkes.
Ambiorix
.
Lad os håbe så;
thi endnu ved vi ingenting med visshed.
Ollovico
.
Du frygter, synes det?
Ambiorix
.
Med skellig grund.
Nidkær var Roma stedse for sin magt.
Og kom ihug at dette stolte rige
af høvdinger ej styres som hos os.
Derhjemme råder vismand eller kriger,
i ra kløgt den ypperste, i strid den største;
ham kårer vi til hersker for vor stamme,
til dommer og til fører for vort folk.
Men her –
Catilina

(råber ned til dem.)
– her råder smuds og egennytte; –
ved list og rænker blir man hersker her![HIS: mangler resten av teksten]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her